HHX

Handelsgymnasiet

HHX er handelsgymnasiet for dig, der interesserer dig for økonomi, forretning og mennesker og vil gøre en forskel i fremtidens erhvervsliv

Bevæg dig videre

Tilmeld på
optagelse.dk

Skolestart:
9. august, 2027

Tilmeldingsfrist:
1. marts, 2027

Gå til optagelse.dk
HHX-elever i gruppearbejde omkring bordet
HHX-elever arbejder sammen ved en bærbar computer
HHX-elever i gruppearbejde omkring bordet
Elev rækker hånden op i klassen
HHX-elever arbejder sammen ved en bærbar computer

Velkommen til handelsgymnasiet

HHX er gymnasiet for dig, der interesserer dig for business, økonomi, handel, marketing og internationale muligheder.

HHX varer 3 år ligesom STX og HTX. På HHX får du en moderne gymnasial uddannelse med fokus på erhvervsliv, økonomi, sprog og internationale forhold. Du lærer, hvordan virksomheder fungerer, hvordan mennesker træffer beslutninger, og hvordan markeder udvikler sig.

Undervisningen tager udgangspunkt i virkelige problemstillinger og cases fra erhvervslivet, så du får indsigt i både teori og praksis. HHX giver adgang til en lang række videregående uddannelser inden for blandt andet økonomi, handel, marketing, kommunikation, jura og samfundsvidenskab.

UCE tilbyder HHX til dig, der er nysgerrig på business, økonomi og internationale muligheder, som gerne vil forstå, hvordan virksomheder skaber værdi og succes.

Du arbejder med erhvervsliv, markedsføring, handel og iværksætteri.

Du får stærke kompetencer inden for blandt andet økonomi, afsætning, virksomhedsforståelse og kommunikation — samtidig med at du lærer at analysere, samarbejde og tænke forretningsorienteret.

Du starter på et grundforløb, hvorefter du vælger studieretning.
Undervisningen handler ikke kun om teori.
Du arbejder med virkelighedsnære cases, projekter og virksomhedsforløb, hvor du lærer at udvikle løsninger, forstå kundernes behov og præsentere idéer, der skaber værdi i den virkelige verden.

Elev rækker hånden op i klassen

3 gode grunde til at vælge HHX

HHX-elever går gennem gangen

Plads til dine drømme

På HHX får du plads til dine drømme og udvikle dine ambitioner samt skabe muligheder for fremtiden

Elev foran en historisk bygning under studieturen i udlandet

Internationale muligheder

Drømmer du om at arbejde i udlandet? HHX giver dig internationalt udsyn, studieture og globale muligheder

For dig, der interesserer dig for erhvervsliv, økonomi, sprog og international handel

Elever ved bordtennisbordet i fællesarealet

Stærkt fællesskab

På HHX bliver du en del af et stærkt fællesskab med nye venner, oplevelser og sammenhold

Handelsgymnasiet

Dyrk sport og skole – samtidigt

HHX har en stærk sportsklasse. Her bliver træning og uddannelse tænkt sammen, og lærerne bakker op med planlægning, forståelse og erstatningstimer, så ambitiøse sportsudøvere kan tage en gymnasial uddannelse uden at skulle vælge sporten fra.

Handelsgymnasiet

Elever sidder i kantinen

Virkelighedsnære businesscases

På HHX arbejder du med virkelighedsnære cases, virksomhedsbesøg, markedsanalyser og projekter i tæt samarbejde med erhvervslivet. Du lærer at forstå virksomheder, kunder og markeder, samtidig med at du udvikler kompetencer inden for innovation, samarbejde og problemløsning.

Om uddannelsen

På UCE kan du tage HHX – handelsgymnasium – hvis du interesserer dig for erhvervsliv, international handel, økonomi og jura. HHX kombinerer teori og praksis og giver dig stærke kompetencer inden for bl.a. virksomhedsøkonomi og markedskommunikation. Undervisningen tager ofte udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger og projekter, hvor du lærer at bruge teorien i praksis.

Vi inviterer gæsteundervisere fra erhvervslivet ind i klasserummet, hvor vi bl.a. har fokus på iværksætteri, så du bliver rustet til at starte egen virksomhed.

HHX giver adgang til en lang række videregående uddannelser, så du kan fx kan blive advokat, arkitekt, børsmægler, handelsøkonom, finansøkonom, revisor, jurist, psykolog, sociolog, civiløkonom, markedsføringsøkonom. ejendomsmægler, folkeskolelærer, fysioterapeut og gymnasielærer

Når du starter på HHX, bliver du hurtigt en del af fællesskabet.
De første dage handler ikke kun om undervisning og skemaer, men også om at lære dine nye klassekammerater, lærere og skolen at kende.
Gennem introaktiviteter, sociale arrangementer og fælles oplevelser bliver klassen rystet godt sammen, så du får den bedst mulige start på din gymnasietid.

HHX har følgende obligatoriske fag:

  • dansk på A-niveau
  • engelsk på A-niveau
  • historie på B-niveau
  • virksomhedsøkonomi på B-niveau
  • afsætning på B-niveau
  • international økonomi på B-niveau
  • matematik på B-niveau (C-niveau, hvis du har sproglig studieretning)
  • samfundsfag på C-niveau
  • informatik på C-niveau
  • 2. fremmedsprog A eller B niveau

HHX har følgende valgfag:

  • afsætning på A-niveau
  • virksomhedsøkonomi på A-niveau
  • tysk på A-niveau
  • spansk på B-niveau
  • psykologi på B- eller C-niveau
  • kulturforståelse på B- eller C-niveau
  • finansiering på C-niveau
  • mediefag på C-niveau
  • innovation på C-niveau
  • markedskommunikation på C-niveau

HHX giver adgang til en lang række videregående uddannelser inden for business, økonomi, marketing, handel, kommunikation, jura og samfundsvidenskab.

Mange HHX-elever vælger uddannelser som markedsføringsøkonom, finansøkonom, HA, erhvervsøkonomi, international handel og markedsføring, jurist, revisor, ejendomsmægler, journalist eller professionsbachelorer inden for kommunikation og ledelse.

Uddannelsen giver også et stærkt fundament for universitetsuddannelser inden for økonomi, samfundsvidenskab og erhvervsliv.

Medbring gerne din egen bærbar computer til brug i undervisningen.

Bøger/hæfter: Desuden anbefaler vi, at du køber opgavehæftet i Virksomhedsøkonomi til ca. 160 kr.

Studietur:
Alle 2. års elever skal på studietur, hvor egenbetalingen er ca. 4.000 kr.

På den internationale studieretning skal du også regne med et mindre beløb på 1. år på ca. 2.000 kr., og på 3. år (oversøisk tur) til ca. 12.500 kr.

ØKONOMI +

– virksomhedsøkonomi A-niveau
– international økonomi A-niveau
– spansk A-niveau eller
– tysk fortsætter B-niveau

Interesserer du dig for virksomheder, penge og de beslutninger, der former samfundet?
På studieretningen Økonomi arbejder du med virksomhedsøkonomi, afsætning og internationale forhold.
Du lærer at analysere virksomheders strategi, økonomi og udviklingsmuligheder, samtidig med at du får indsigt i, hvordan markeder og samfundsøkonomier fungerer.
Studieretningen er oplagt for dig, der drømmer om en fremtid inden for erhvervsliv, ledelse, økonomi eller iværksætteri.

FINANS +

– virksomhedsøkonomi A-niveau
– matematik A-niveau
– spansk A-niveau eller
– tysk fortsætter B-niveau

Er du nysgerrig på investering, banker, regnskaber og økonomiske beslutninger?
På Finans får du en solid forståelse for økonomi, virksomheder og finansielle markeder. Du arbejder med virksomhedsøkonomi, matematik og internationale økonomiske forhold og lærer, hvordan virksomheder og private træffer økonomiske beslutninger.
Studieretningen giver et stærkt fundament for videregående uddannelser inden for finans, økonomi, revision, ejendomsmægling og erhvervsliv.

INTERNATIONAL +

– afsætning A-niveau
– international økonomi A-niveau
– spansk A-niveau eller
– tysk fortsætter B-niveau

Vil du forstå verden og kommunikere på tværs af kulturer?
På International og Sprog kombinerer du sprog, kulturforståelse og internationale forhold.
Du arbejder med engelsk og andre fremmedsprog samt globale problemstillinger inden for handel, politik og samfund. Studieretningen giver dig indsigt i, hvordan virksomheder arbejder internationalt, og hvordan kommunikation skaber relationer på tværs af landegrænser.
Den er ideel for dig, der drømmer om en international karriere eller videregående uddannelser med fokus på sprog, kommunikation og internationale relationer.

SPROG +

– afsætning A-niveau
– tysk A-niveau
– spansk B-niveau

Drømmer du om at opleve verden, arbejde internationalt eller forstå, hvordan virksomheder skaber succes på tværs af landegrænser?
Her arbejder du med engelsk, tysk, kulturforståelse og internationale relationer. Du lærer om oplevelsesøkonomi, turisme og virksomheders muligheder både nationalt og globalt, samtidig med at du får indsigt i marketing, konkurrenceforhold og andre virkelighedsnære emner fra erhvervslivet.
Gennem arbejdet med moderne litteratur, samfundsforhold og kultur får du en dybere forståelse af mennesker og relationer på tværs af grænser. Studieretningen giver adgang til mange videregående uddannelser og byder på spændende rejseoplevelser, udveksling og internationale samarbejder gennem hele gymnasietiden.

MARKED +

– afsætning A-niveau
– virksomhedsøkonomi A-niveau
– spansk A-niveau eller
– tysk fortsætter B-niveau

Hvordan skaber virksomheder stærke brands og når ud til deres kunder?
På Marked arbejder du med afsætning, kommunikation, forbrugeradfærd og markedsføring. Du lærer at analysere målgrupper, udvikle kampagner og forstå de mekanismer, der påvirker kundernes valg.
Gennem virkelighedsnære cases og projekter får du indsigt i moderne marketing og erhvervslivets behov. Studieretningen er oplagt for dig, der interesserer dig for branding, kommunikation, salg og kreative forretningsløsninger.

https://test.uce.dk/wp-content/uploads/2026/07/UCE-forside_1920x1080-gruppe.webp

HHX KLÆDER DIG PÅ TIL AT INDTAGE VERDENEN SOM DIN ARBEJDSPLADS – OG ÅBNER OP FOR LANGT DE FLESTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Din første tid som elev

Elever foran skærmen med teksten Følg os

Mød en elev

Lærke, Filipa, Malou og Frederikke vil tjene de gode penge

Læring skal kunne bruges direkte i hverdagen, og målet er at score fede job med god indtjening. Derfor går Lærke, Filipa, Malou og Frederikke på Handelsgymnasiet.

Læs hele historien her

Spørgsmål og svar

SU er den økonomiske hjælp, staten giver unge over 18 år, der tager en uddannelse

  • Du kan tidligst søge SU 1 måned før den dato, du kan få SU fra. Du er dog tidligst berettiget til at søge SU kvartalet efter, du er fyldt 18 år.
  • Du skal samtidig have fået brev om, at du er optaget på uddannelsen.
Sådan søger du SU
Du søger SU i minSU på su.dk For at få adgang til minSU skal du logge ind i minSU med MitID. – Bestil MitID her
Ungdomskort (transport)
Du skal selv søge på www.ungdomskort.dk. Søg trin 1 – når du går på en ungdomsuddannelse, også selv om du er over 19 år. Pris: 15,10 kr. pr. gyldighedsdag. Eksempel 30 dage: (30 * 15,10) = 453 kr.

Elevrådet er elevernes talerør og en mulighed for at få indflydelse på, hvordan HHX skal udvikle sig; for eksempel om der skal købes nye stole, hvornår der skal være arrangementer, fester, fredagsbar osv.

Elevrådet på HHX mødes jævnligt for at diskutere og forbedre alles hverdag på skolen. Der sidder en repræsentant fra hver klasse i elevrådet.

Vil du vide mere om elevrådet på HHX?

Kontakt:
Mathias Poulsgaard Christensen
Elevrådstovholder

Alle kan godt lide at være et sted, hvor man kan føle sig godt tilpas.
Det kan du på HHX.

Derfor tager gymnasiets studie- og ordensregler også udgangspunkt i, at du får et fagligt og personligt, videns- og læringsmæssigt niveau, der sætter dig i stand til at gennemføre de uddannelses- og karrieremæssige mål, du nu har sat dig for.

Forudsætningen for det er et godt og trygt studiemiljø, hvor du er i centrum og hvor service og kvalitet prioriteres højt. Studie- og ordensreglerne underbygger og muliggør den målsætning.

Læs mere her

På HHX lægger vi vægt på, at du kommer godt igennem din gymnasietid.
Derfor er der også hjælp at hente i forhold til lektierne.

To fluer med ét smæk
Lektiecafeen gør, at lektielæsningen bliver både nemmere og sjovere. Hvis der er fag, som du synes er meget svære, og du derfor gerne vil have hjælp, så er lektiecaféen en god mulighed. Mange af vores elever gør brug af det, når de er gået i stå med lektierne. Andre kommer, fordi det er mere hyggeligt at lave opgaver og lektier sammen end hver for sig. Typisk er der en lærer til stede, men der er også altid andre elever, der hjælper hinanden. Der er typisk hjælp i matematik, økonomi og sprogfagene.

Skriveværksted
Ud over lektiecafé arrangerer vi skriveværksted, hvor vi hjælper dig med skriftlige opgaver.

Fællesskab og hygge. Fantastiske gymnasiefester
Vi ‘bor’ hyggeligt med bløde og farverige sofagrupper, fladskærm og fællesområder. De bliver brugt flittigt til projektarbejde og hygge i frikvartererne.

Uden for er der grønne udearealer med borde og bænke, og der er fodboldbaner og en beachvolleybane. Inden for er der bordtennis og bordfodbold.

Indien, Kina, Istanbul, Cuba, Vietnam, Lissabon, Athen, USA, Madrid? Det er nogle af de steder vores elever har besøgt på deres studieture.

På HHX åbner vi op for, at du kan rejse ud i verden på mange forskellige faglige studieture, afhængigt af hvilken studieretning du har valgt. Så du får erfaring, hvis du drømmer om en international karriere.

Elever på den internationale studieretning har mulighed for at deltage i hele 3 studieture, og der er også mulighed for at rejse på tværs af klassen. For eksempel plejer elever med tysk på højt niveau at tage tre dage til Hamborg.

Gymnasiet handler ikke kun om undervisning – det handler også om fællesskab, oplevelser og gode minder. Derfor er de sociale arrangementer en vigtig del af livet på HHX.

I løbet af året afholder vi gymnasiefester, fredagsbarer og en række andre aktiviteter, som samler eleverne på tværs af klasser og årgange. Elevrådet står ofte bag arrangementerne og sørger for masser af god stemning.

Årets højdepunkt er den traditionsrige gallafest, hvor eleverne møder op i flot tøj og fejrer gymnasielivet sammen. Samtidig hylder vi årets studenter og markerer afslutningen på endnu et spændende skoleår.

Derudover byder året på blandt andet julefrokoster, fællesspisning, sportsdage og andre sociale aktiviteter, som styrker fællesskabet og gør gymnasietiden til noget særligt.

Ring, send en mail eller kom forbi til en snak. Elevvejlederne har tavshedspligt og kan hjælpe dig med:

  • råd og vejledning i forbindelse med dit uddannelsesvalg
  • spørgsmål undervejs i din uddannelse
  • spørgsmål om SU og transport
  • personlige forhold
Du kan træffe elevvejlederne på hverdage mellem kl. 8.00 og 14.00

Kontakt:
Mark Møller
Elevvejleder på HHX
mail: ma@test.uce.dk
telefon: 51 85 40 90

Få hjælp til dit studievalg

Behov for en snak? Vi er klar til at fortælle meget mere om HHX

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvad enten du er i tvivl om dit valg, du vil vide mere om HHX eller noget helt tredje.

Mark Møller
51854090
ma@test.uce.dk
Elevvejleder

Vi stræber efter at arbejde så tæt på virkeligheden som muligt, så du kommer til at arbejde med relevante samfundsmæssige problemstillinger

Senest revideret d. 15. september, 2026